Gulvvarmestyring er det der bestemmer om hvert rum får den temperatur du har bedt om. Uden styring har du ét stort anlæg der varmer alle rum ens, uanset om solen står ind i stuen og soveværelset vender mod nord. Med styring har du zoner, og hver zone passer sig selv.
Systemet består af tre dele
1. Termostaten i rummet
Den måler temperaturen og fortæller styreboksen om der skal varmes. Energize leverer trådløse termostater, enten med batteri eller til opladning via USB-stik.
Trådløst lyder som en bekvemmelighed, men ved renovering er det ofte forskellen på om projektet kan lade sig gøre. Kabelførte termostater kræver at der trækkes styrekabler fra fordeleren ud til hvert eneste rum. Står væggene allerede, betyder det at de skal brydes op.
2. Styreboksen
Hjernen. Den modtager signalet fra termostaterne og åbner eller lukker de rigtige kredse. Energize leverer styrebokse til 8 eller 16 varmezoner.
Antallet af zoner er ikke det samme som antallet af rum. Et stort rum kan have to eller flere kredse der styres af én termostat, og et lille badeværelse kan have sin egen. Det er dimensioneringen der afgør det.
3. Telestaterne
De sidder på returløbsventilerne på fordeleren, én pr. kreds. En telestat er en lille elektrotermisk aktuator: får den strøm, åbner den langsomt for kredsen. Får den ikke, lukker den.
Bemærk ordet langsomt. En telestat er ikke en ventil der smækker. Den bruger typisk et par minutter på at åbne helt, og det er med vilje: gulvvarme er et træget system, og hurtige udslag ville give svingninger i stedet for stabil varme.
Hvorfor zoneinddeling betaler sig
Rum i samme hus har vidt forskellige varmebehov, og forskellen er ikke lille.
- Sydvendte rum får gratis varme fra solen midt på dagen. Uden styring bliver de for varme, og man lufter varmen ud af vinduet.
- Soveværelser vil de fleste have køligere end resten af huset.
- Badeværelser vil de fleste have varmere.
- Rum der ikke bruges behøver ikke stå på 21 grader hele vinteren.
Med et let terrændæk uden betonplade får zoneinddelingen ekstra værdi. Der er ingen tung betonmasse der skal varmes op og køles ned, så gulvet reagerer hurtigt på at styringen skruer ned. I et traditionelt betondæk bliver der ved med at komme varme ud af pladen længe efter at ventilen er lukket og det tager lang tid at varme op igen, når der ønskes varme.
Styring er ikke det samme som en shunt
De to bliver ofte blandet sammen, men de laver hver sin ting:
| Shunten | Styringen | |
|---|---|---|
| Opgave | Sætter fremløbstemperaturen for hele anlægget | Bestemmer hvilke kredse der får vand lige nu |
| Spørgsmål den svarer på | Hvor varmt er vandet? | Hvor skal vandet hen? |
| Antal | Én pr. anlæg | Én termostat pr. zone |
Du skal have begge dele. En shunt uden styring giver ens varme i alle rum. Styring uden shunt sender fuldt fremløb fra kedel eller varmepumpe ud i gulvet, og det er alt for varmt — det ødelægger trægulve. I et hus med varmepumpe, hvor alle rum har gulvvarme, er der ikke behov for en shunt. Fremløbstemperaturen indstilles på varmepumpen og forbindes direkte til fordelerrøret.
Fire ting der går galt
- Termostaten sidder forkert. Over en varmekilde, i direkte sol eller bag en dør måler den ikke rummets temperatur, men sin egen lille verden.
- Man skruer op og ned hele tiden. Gulvvarme har tids forsinkelse. Sæt temperaturen og lad den stå.
- Natsænkning på et tungt gulv. I et betondæk når gulvet knap at køle ned, før det skal varmes op igen. Man sparer ingenting og får et koldt gulv om morgenen. Kun med Quick Floor gulvvarme kan der laves effektiv natsænkning.
Kom videre
Send din plantegning til Energize. Vi regner ud hvor mange kredse og zoner der skal til, og hvad styringen skal bestå af. Dimensionering, komponentbestykning og tilbud er gratis og uforpligtende.